top of page
UdsigtTilLivet1.jpg

Medvirkende: Pia Rosenbaum, Lisbeth Gajhede & Kristian Holm Joensen

Iscenesættelse: Frede Gulbradsen

Dramatiker: Sophie Zinckernagel

Scenograf: Lea Burrows

Producent: Louise Schouw Teater

Turnéperiode: oktober - november 2026

Scenemål: 6 x 6 meter
Forestillingen er optaget i Turnenetværk Danmark 

Udsigt til livet

En voksen mand bor alene med sin døende mor. Moren har i sit liv brændt sig så mange gange og så voldsomt, at hun for alt i verden ikke vil have at hendes søn oplever det samme. Med skræmmehistorier og formaninger har hun holdt sin søn fra at støde sig på livet. Ved at sørge for, at han ikke gjorde noget, hun ikke først havde ”godkendt”, er det lykkedes hende at værne ham mod at lære livet at kende. Han kender kun morens version, og den er styg.

 

Således uforberedt står han, da moren dør. Hans store kærlighed og guide i livet er væk, tror han. Ensomheden runger. Med forsigtig nysgerrighed begynder han at tage hul på livet i den virkelige verden.

 

Forestillingen “Udsigt til livet” handler først og fremmest om at gøre sig fri af andres verdensbillede og i stedet skabe sit eget. Vi ønsker at publikum forlader salen med tanken på, hvorvidt de selv lader sig begrænse og om de er med til at begrænse andre.

 

Vi ruster os til at leve i et individualiseret samfund, hvor vi skal klare os selv; alle skal have mad til tre dage, men hvad sker der, hvis vi samtidig lukker os om os selv og skærmer os og vores kære fra verden omkring os? Hvad sker der, hvis vi lukker øjnene for modbydeligheder såvel som nye muligheder? 

bottom of page