top of page

Gertrude Stein

 

Gertrude Stein, 1874-1946, var en amerikansk forfatter og kritiker. Hun var bosat i Paris, og hendes hjem blev mødested for avantgardekunstnere som Picasso og Matisse.

Hun var en alsidig og meget produktiv skribent, som ville forene emner med bred populær gennemslagskraft med det eksperimenterende. Hun huskes især for sin rolle som samlingspunkt for yngre amerikanske forfattere, bl.a. Hemingway og Scott Fitzgerald, som i mellemkrigstidens Paris søgte vejledning og inspiration hos hende.

Gertrude Stein eksploderer i denne monolog i sine meningers mod med glødende løve- værdighed i hendes skulpturelle karisma. Ja, hun var virkelig en kvinde i tiden der havde sin position som kulturmonument. Hun sprængte rammer og ønskede meninger og nye vinkler i det kulturelle liv for at sætte aktivt gang i den samfundsnødvendige kulturdebat.

Teaterforestillingen ”Gertrude Stein” gik for første gang i Danmark i 1981 og spillede med succes i flere sæsoner. Nu er det tid til at vi skal gense historien om kvinden, der med selvironiske sprækker i sin tørre tilintetgørende humor turde vende tingene på hovedet.

Marty Martins tekst er netop betydningsfuld at spille i dag da den i den grad inspirerer til diskussion og meninger angående menneskets kulturbehov og måden at turde se verdensbilledet på.

En forestilling dit publikum vil elske at tage stilling til og være en levende del af på en diskussionslysten og underholdende måde.


Medvirkende: Lane Lind
Iscenesættelse: Jan Hertz
Scenograf: Christian Hinnerup og Jan Hertz
Producent: Louise Schouw Teater
Forfatter: Marty Martin
Forlag: Nordiska

Pressen skrev:
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Gregers. Læs hele anmeldelsen her: http://gregersdh.dk/gertrude-stein-louise-schouw-teater-ishøj-4-2-2016-anm/

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ CPH Culture. Læs hele anmeldelsen her: http://cphculture.dk/a268gertrudestein.html

⭐️⭐️⭐️⭐️ Berlingske. Læs hele anmeldelsen her: https://www.b.dk/scene/feelgood-drama-paa-folketeatret

⭐️⭐️⭐️⭐️ Frederiksborg Amtsavis

Læs den flotte anmeldelse fra Information her: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2016/03/eviggyldige-gertrude-stein

Publikum skrev:


"Når teater er teater, er teater, er teater, når teater er bedst. Et mirakel at få lov til se ægte , ærligt teater netop nu, idag. Det hele er jo efterhånden musicals og stand-ups. Fred være med det. Men at komme ind og se en ægte skuespiller som Lane Lind i Gertrude Stein - var en åndelig oplevelse af de store - hvor er det dejligt at se stor en skuespiller trylle på scenen - hvor var det en fornøjelse at følge "Visdommens gudinde" i en af de bedste iscenesættelser set i årevis på Louise Schouw Teater, der nu skal tournere landet rundt...glæd jer publikum...Dette er den ægte vare!!! Hilsen fra Allan Breckling”

 

"I aftes var vil til premieren af GERTRUDE STEIN (Louise Schouw Teater), og det skuffede ikke...på ingen måde. Lane Lind er en triumf! En anden eksempel i denne uge af en meget modig skuespiller (hun fejrer 50 års jubilæum i år!) - at kunne stå helt alene på scenen i  2 timer og holde vores opmærksomhed: no mean feat. Det er stort. Respekt. Nu tager GERTRUDE STEIN på turné hele Danmark rundt - fang det hvis du kan.” Sue Hansen-Styles.

 

"Holy Moly for en monolog ✨✨✨

Louise Schouw Teater præsenterer fremragende Lane Lind i forestillingen Gertrude Stein✨✨ Jan Hertz er dybdegående instruktør ✨✨✨Det er i sandhed en stor og smuk oplevelse “

Anne Karin Broberg

 

"Må også sige tak for en flot og tankevækkende aften i Ishøj..der blev sandelig noget at tænke over - må sige at Lane Linds præstation var mere end bare vidunderlig....og Jan, det ved vi jo er en af landets fremmeste person-instruktører - og dokumenterer det igen. TAK.”

"Fantastisk oplevelse! Lane Lind ER Gertrude Stein ! Dyb respekt for en storslået præstation! Tusind tusind tak - den forestilling bliver gemt i hjertet” Susse Sloth

Læs programmet her: http://online.fliphtml5.com/nvds/zsds/#p=1

bottom of page