top of page
Kærestebreve.jpeg

Medvirkende: Ellen Hillingsø & Michael Moritzen
Instruktør: Bente Kongsbøl

Forlag: Nordiska

Turnéproducent: Louise Schouw Teater 

Varighed: 2 timer inkl. pause


Forestillingen er godkendt i formidlingsordningen.


Kærestebreve

“Kærestebreve” er en både morsom og gribende historie om to mennesker - en mand og en kvinde - der allerede som børn uhjælpeligt drages mod hinanden. Og dét skønt de i bund og grund er utroligt forskellige og kommer fra så utroligt forskellige miljøer. Han; flink og pligtopfyldende - hun; vild og grænsesøgende. Begge med et udtalt behov for den andens kvaliteter. Det er virkelig modsætninger, der mødes, og som udvikler sig til en livslang kærlighed. Men først og fremmest et dybt og fortroligt venskab, der holdes i live af de hundredvis af breve, der er skuespillets omdrejningspunkt. Fra skoletimernes små hemmelige papirlapper, over ungdommens intime betroelser om spirende sans for det kødelige til rapporter om voksenlivets mere komplicerede aspekter. 

 

En historie om en kærlighed, der – som tiden går - kun vokser sig større og større. Også skønt den hele tiden udsættes for alvorlige prøvelser. Stykket handler først og fremmest om de valg vi alle sammen til hver en tid træffer – og måske netop ikke træffer. Og om de konsekvenser, vi hver især må leve med, den dag regnestykket gøres op.

 

Over alt i verden har kendte og store skuespillere givet rollerne som Melissa og Andrew liv. Her hjemme bl.a. Bodil Kjer og Ebbe Rode, Susse Wold og Bent Mejding, Malene Schwartz og Jesper Langberg.

 

I denne version varetages rollerne i A. R. Guerneys liflige tekst af Ellen Hillingsø og Michael Moritzen, der høstede mange roser ved premieren i 2023.

 

Her hed det bl.a. ”Det er ganske store fodspor Ellen Hillingsø og Michael Moritzen skulle udfylde. En udfordring de løftede med imponerende styrke” ”Publikum sad tryllebundet de næsten to timer forestillingen varede. Opslugt af det intense og medrivende pingpong mellem de to skuespillere”.

Turneliste -  Billetter købes hos hver enkelt spillested

18/9 2025 - Hvidovre Teaterforening - Kometen i Hvidovre
21/9 2025 - Sønderborg Teater
23/9 2025 - Randers Teater
29/9 2025 - Teaterforeningen Lolland
30/9 2025 - Vestsjællands Teaterkreds - Slagelse Teater
1/10 2025 - Teaterforeningen Guldborgsund - Nykøbing F Teater
6/10 2025 - TEATERHaderslev - Kulturhuset 
Harmonien 
5/11 2025 - Herning Ny Teater
6/11 2025  Herning Ny Teater
7/11 2025 - Næstved Teater
9/11 2025 - Frederikshavn Teaterforening
17/11 2025 - Aalborg Teater
25/11 2025 - Horsens Ny Teater
26/11 2025 - Bellevue Teatret

 

bottom of page