Mødre

Jeg var en god mor - indtil jeg fik børn!

“Mødre” er en forestilling der berører hvert et aspekt i livet efter at være blevet mor. Den tager fat i de mange facetter og spørgsmål, der uundgåeligt følger med forældreskabet. Det er både de store følelser og glæder, men i høj grad også morgenkvalme og ulvetime, søvnmangel og konkurrence om at være den bedste forældre. Det er en historie om fire kvinder, der mødes i en mødregruppe i deres livs første arrangerede venskab. Om hvad det vil sige at mødes på tværs af forskelligheder i en ny fase af livet.

Vi spiller to ”slags” forestillinger; formiddag og aften.

Til formiddagsforestillingerne er det typiske publikum mødregrupper på barsel. Her opfordres publikum til at tage deres babyer med og i bedste baby bio stil stilles barnevognene med de sovende babyer udenfor salen under opsyn og så får man udleveret en brik, ligesom når man bestiller take away mad, som så lyser og vibrerer, hvis baby vågner og skal hentes. Og så kan man tage baby med ind i salen og se resten af forestillingen.

Til aftenforestillingerne er det typiske publikum mødre med deres partner, veninder og deres egne mødre og mødregrupper uden babyer.

Forestillingen har spillet 2 sæsoner på Folketeatret for udsolgte huse.

Instruktion: Christine Exner
Medvirkende: Szhirley, Lykke Sand Michelsen, Julie R. Ølgaard mfl.
Instruktion: Christine Exner
Mødre er forfattet af Christina Sederqvist, forfatter Julia Lahme, blogger Mette Marie Lei Lange, Lykke Sand Michelsen og dramatiker Anna Bro.

Varighed: 1 time og 20 min. uden pause


Pris pr forestilling: 27.000 kr. + moms v/max 200 publikummer
Pris pr pubilkum fra 201 pubikummer: 135 kr pr. stk.
Bestil forestillingen hos Louise Schouw Teater på telefon 28882838 - LS@LouiseSchouw.dk

Forestillingen er godkendt i Kulturstyrelsens Formidlingsordning og er optaget i Turnenetværket 2020/21.


OBS: Mathilde Nordholdt, som er med på forestillingens pressebillede, er ikke med i turneudgaven af “Mødre” men erstattes af en anden kendt skuespillerinde.

 

Louise Schouw Teater - Højager 45 - 2670 Greve - Tlf: 28882838 - ls@louiseschouw.dk

  • Facebook Basic Black
  • YouTube Basic Black